Om Island

Island er nærmere end du tror og meget forskellig fra andre lande. Island er en ø på 103.000 km2, med en gennemsnitshøjde pæ 500 m over havets overflade. Hvannadalshnukur er det højeste punkt, og ligger i 2.110 m højde. Over 11 procent af landet er dækket af gletschere, bl.a. Vatnajøkull, der er den største i Europa.
Ud af en befolkning på mere end 300.000, lever halvdelen i hovedstaden Reykjavik og dens nabobyer i sydvest. Det indre højland er barsk og ubeboeligt, derfor ligger de fleste andre bebyggelser langs kystlinien.